Kok i København
Efter ni gode år i Dragør Kommune, har vores dygtige planchef søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny chef til at overtage den spændende stilling.
Tæt på byen midt i naturen
Dragør er en mindre kommune tæt på København, som er omgivet af Københavns Lufthavn på den ene side, og åbent land og fredede strandenge langs kysten til Øresund, på den anden. Det historiske bymiljø Dragør Gl. By og Havn er samlingssted for byens borgere og gæster. Vi er tæt på aktive borgere og politikkere, og Kommunalbestyrelsen har øje for, at mange af deres og borgernes ønsker til udvikling af Dragør, starter i vores fagcenter.
Rollen som planchef
Vi er på jagt efter en erfaren byplanlægger, med lyst til at stå i spidsen for plan- og byggesagsområdet og herigennem sikre god prioritering, sikker drift og udvikling af opgaverne fra idé til plan og tilladelse. Du har måske ikke prøvet kræfter med ledelse endnu, men kan du opnå resultater i relation med andre, er du godt på vej.
Er du samtidig god til at se muligheder og kan du omsætte kommunalbestyrelsens ønsker til udvikling i et samarbejde på tværs af kommunen og sammen med byens borgere og erhvervsliv, vil vi meget gerne se en ansøgning fra dig.
Opgaver
Vi er ved at lægge sidste hånd på planstrategien, hvor det åbne land er i centrum. Derudover er der igangsat planlægning og udvikling af et nyt stort erhvervsområde og et byomdannelsesområde. Som det næste har vi en række lokalplaner, der venter p...