Kok på Fyn
Køkkenpersonale til Børnenes By
I Børnenes By i Munkebo søger en køkkenassistent til madlavning og praktiske opgaver.
I Børnenes By er vi pr. 1. oktober startet på at lave hjemmelavet, sund mad som del af vores nye madordning. Til det søger vi en køkkenassistent som sammen med vores kostansvarlige skal kokkerer al mad til vores børn. Der er også praktiske opgaver med oprydning og opvask. Stillingen er på 25 timer ugentligt, med opstart 1. december eller hurtigst muligt derefter.
Vi drømmer om, at vores nye køkkenassistent besidder flere af følgende egenskaber:
- Er positiv, smilende og med højt humør
- Er energisk, effektiv og struktureret – vi skal lave meget mad på kort tid J
- Sætter en ære i at lave mad fra bunden
- Brænder for at bidrage til at institutionens børn bliver madmodige og maddannede
- Har lyst til at samarbejde og kommunikere med det pædagogiske personale omkring børn, måltid og kost
- Er kreativ og med et æstetisk øje
- Har erfaring med at føre egenkontrol og generelt har styr på regler omkring hygiejnen i et køkken
- Er omsorgsfuld og nyder at være omgivet af børn
I Børnenes By skal der hver dag laves frokost samt eftermiddagsmad til ca. 200 børn i alderen 0-6 år.
Vi går op i at lave mad fra bunden som er næringsrig, økologisk og bæredygtig. Det betyder, at vi i høj grad laver mad uden kød men til gengæld bruger en ma...