Kok i Storkøbenhavn
Vil du være en del af vores køkkenteam på tre personer i et stort moderne køkken med optimale faciliteter, har du chancen hos os. Vores køkken blev bygget i 2020 og er derfor forholdsvis nyt. Vi har gode arbejdsgange og rutiner og vi bruger vores gode rammer til at skabe nogle sunde og inspirerende måltider til vores børn.
Vi søger en Kok eller Økonoma på 37 timer, som brænder for at lave sund og ernæringsrigtig mad til børn fra 0-6 år. Du skal kunne balancere mellem det køkkenfaglige og det pædagogiske måltid. Du skal kunne se dig selv bidrage til børns madmod og maddannelse.
Vi lægger vægt på et æstetisk kulinarisk udtryk, som vækker børns nysgerrighed, en bæredygtig madkultur samt at minimere madspild. Vi har økologisk sølvmærke.
Vores vision for madordningen i Skattekisten
- Det gode sunde måltid gør at børnene får gode måltidsoplevelser og mulighed for at dele erfaringer og mod til at smage på nyt.
- Skattekistens børn udvikler gode spisevaner i sociale fællesskaber med andre børn og voksne.
- Madordningen er grundlæggende for barnets trivsel og udvikling og derfor skal den være af høj kvalitet.
Du bidrager med
Dine arbejdsopgaver består i at bidrage til udarbejdelse af madplaner, som er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger samt foretage indkøb og tilberedning af det gode måltid. Derudover skal du i fællesskab med dine to ko...